Årets påsketræf gik til Bøsøre strand feriepark.

Alle dagene var det fantastisk vejr, så vi kunne rigtig nyde det.

Torsdag fik vi flaget sunget op, og nogle af os besøgte det nærliggende dukkehusmuseum.

Fredag var der loppemarked på campingpladsen, hvor 2 hold af os deltog,
Om aftenen var der Banko spil i kostalden, hvor vi løb med de fleste gevinster.

Lørdag gik turen til Svendborg, hvor vi besøgte Forsorgsmuseet.
Vi havde en rigtig god guide til at vises os rundt og fortælle historier om det fattigste mennesker i samfundet.
Museet er indrettet i det gamle fattighus og foruden at omhandle fattighusene, var der også udstilling om børnehjem igennem tiderne,
samt en udstilling om avisen Hus forbi,

Lørdag aften arrangerede campingpladsen påskefest, med god mad og musik.
Alle deltog i festen, hvor klubben gav et tilskud til maden, og vi havde en rigtig hyggelig aften.

Søndag formiddag var vi nogle stykker ude og se Damestenen, som er Danmarks største istidssten,
der er flyttet af isen ovre fra Sverige og her til Fyn.

Ved frokost tid holdt vi vores egen påskefrokost, og da det var fantastisk vejr foregik det ved langbord.

Mandag var det så tid til at sige farvel.
Få sunget flaget ned og spist fælles morgenmad, igen udenfor ved langbord.